Arbejdsmetode
Jeg lægger vægt på, at den behandling jeg tilbyder er af høj kvalitet. Det betyder, at uanset om jeg har en konsultation med en voksen, ung eller et barn, vil jeg altid starte med en grundig undersøgelse af, hvad problemet, eller problemerne, er, samt spørge ind til din, eller barnets, personlige baggrund. Når det drejer sig om børn, vil jeg altid inddrage forældrene, hvilket som regel også er tilfældet, når jeg arbejder med unge under 18 år.
Når vi er enige om, hvilke temaer, vi skal arbejde med, kan behandlingen begynde. Omfanget og arten af behandlingen vil variere alt afhængig af problemerne.