Teoretisk referenceramme
Jeg arbejder med afsæt i psykodynamisk psykoterapi, som er en veldokumenteret, og effektiv, form for behandling til både børn, unge og voksne. I praksis betyder det, at jeg arbejder ud fra en overbevisning om, at det i terapien først og fremmest er vigtigt at skabe en tillidsfuld relation, da det netop er relationen mellem dig og mig, der vil give mulighed for at skabe den forandring, du måtte ønske.
Min psykodynamiske referenceramme indebærer også, at jeg arbejder ud fra en grundlæggende holdning om, at alle handlinger og udsagn er meningsfulde – jeg ser det som én blandt mine fornemste opgaver at hjælpe dig med at skabe mening i, hvorfor du handler, og tænker, som du gør.